Kan du huske?

Jeg har opdaget noget meget besynderligt, og jeg ved ikke om det er generelt eller noget særegen for mig. (Forhåbentlig ikke!)
Til read-a-thon i lørdags læste jeg Profetien om de tre sten af Flavia Bujor. Sidste gang jeg læste bogen er cirka syv år siden, da jeg var 14.
Det, som overraskede mig i lørdags var hvor meget jeg kunne huske af bogen, på trods af at jeg ikke har tænkt på den eller bladret i den i alle de år. Jeg kunne tydeligt huske hvor ondt jeg havde af Døden som ingen kunne lide, jeg blev ikke overrasket over hvem den Den Udvalgte var og jeg kunne endda huske helt små detaljer som Ambers kælenavn, selvom hun kun bliver kaldt det på én side.
Til gengæld skulle jeg forklare en studiekammerat om Mrs. Dalloway af Virginia Woolf i dag, som jeg læste i sommerferien. Jeg kunne knapt huske noget, ikke engang af den overordnede plot-linje. Dette er en gentagende ting for mig, jeg kan huske alt omkring de bøger jeg læste som barn, både følelsen i maven og handlingens petitesser, men har svært ved at få nye bøger til at sidde fast. Selvfølgelig er der undtagelser, og nogle bøger sætter sig mere i en end andre.
Jeg synes det er mærkværdigt og ved ikke om jeg bare får så mange nye litterære indtryk gennem studie, at de ikke alle kan sidde fast og nogle derfor bliver undertrykt.

Er det noget I kender til? Kan I også levende huske alle de bøger I læste som barn, eller er de gledet i baggrunden for nye eventyr? DSC_2190

Advertisements

10 thoughts on “Kan du huske?

  1. Fint indlæg! Jeg kender det kun alt for godt.
    I det mindste syntes, du stadig om bogen. 😀 Der er ikke noget værre, end levende at huske, hvor god en bog er – for blot at genlæse den og finde ud af, den kun var god, fordi man var ca. meget lille, da man læste den. (Yaxhiri-bøgerne, jeg kigger på jer!)

    Like

  2. Jeg kan huske rigtig meget fra de fleste af de bøger, jeg læste som barn – Også dem jeg kun har læst en enkelt gang. Bøger jeg har læst senere, husker jeg ofte kun i store træk. Måske er det fordi, læseoplevelsen bare generelt var mere intens, dengang jeg var barn. Jeg blev mere suget ind i den verden, der er i bøgerne, så det føltes som om jeg lidt var der selv;-) Det sker ikke så meget længere.

    Like

    1. Jeg tror virkelig du har ret! Tror også at det at læse var så fantastisk og det at man fik alle de nye verdener serveret på et sølvfad gjorde hele forskellen. Måske fantasien også bare var lidt mere levende på det tidspunkt (:

      Like

  3. Øj. Det er det samme her. Har jeg aldrig tænkt over før! Jeg vidste godt, at jeg er en dør til at huske bøgerne jeg læser, men havde ikke lige tænkt, at dem fra barndommen, dem kan jeg sagtens huske… Pudsigt!

    Like

  4. Ej, den dér Profetien om de tre sten, har jeg da også læst, dengang jeg var mindre! Kan huske, jeg slugte den, da jeg var på sommerferie et eller andet sted – hvor, kan jeg ikke huske, men bogen kan jeg! 😀 Er det ikke også noget med, at hende forfatteren, ikke var særlig gammel, da hun skrev den? Det var jeg ret fascineret af…

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s