#SortSuperego: 5 bedste bøger jeg har læst i år

Ida og Michella giver en ny udfordring hver 14. dag via deres samarbejde SortSuperego, og disse dage er udfordringen at udvælge de fem bedste bøger, man har læst det sidste år.

Jeg må indrømme at jeg troede det ville være nemt, men jeg har alligevel formået at opnå mange flere end fem fantastiske læseoplevelser i år, og det må jo siges at være en glædelig overraskelse.

Der er specielt to bøger der stikker ud. Den første er The Great Gatsby  af F. Scott Fitzgerald som satte sig dybt i mig, og gjorde at jeg fandt en ny yndlingsbog til samlingen, og jeg glæder mig til at have tid til at læse mere (alt!) Fitzgerald.

Den næste på listen er Lolita af Vladimir Nabokov. Jeg læste den i sommers og kunne med det samme mærke, at den var speciel. Alt gik op i en højere enhed, vidunderligt sprog, sær form for handling, den mærkværdige følelse at holde med en mand, hvis handlinger viger så langt fra hvad jeg ellers tror på. Den var som jeg forventede, men mine høje forventninger blev fuldstændig overstrålet.

Herfra bliver det lidt sværere, for der er mange læseoplevelser, der kæmper om de tre sidste pladser i mit hoved.
Jeg beslutter at snyde og smide både Sommerbogen og Billedhyggerens Datter af Tove Jansson ind på en delt tredje plads. Jeg har elsket mumitroldene fra jeg var helt lille og min første forelskelse var i Mumrikken. Derfor følte jeg, at jeg fik en enorm gave ved at kunne læse hendes voksenbøger og forstå hvem hun var. De rørte mig på hver deres måde, men jeg blev efterladt med den samme respekt og dybeste respekt for hvordan hun kan skabe stemning som ingen anden.
Fjerdepladsen går til Den Unge Werthers Lidelser af Johann Wolfgang von Goethe som også var den første bog jeg læste i år. Jeg skulle læse den til studie og det at gennemgå den i undervisningen gjorde den kun bedre. Det er ikke en af de bøger, jeg har givet flest stjerner på goodreads, men det er en af de bøger der har sat sig i mig og det må også betyde noget.

Sidst men ikke mindst har vi på femtepladsen har vi Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik af Robin Sloan, som har floreret meget i blogland. Igen er det ikke så meget selve bogen der var god, selvom jeg holdt meget af historien, men jeg læste den en dag jeg var syg, og det er sjældent jeg har tid til at læse en bog fra ende til anden, og den oplevelse var fantastisk i sig selv.

Så her er mine fem valg, nogle på grund af smukt sprog, nogle på grund af hele forfatterskabet og andre for den oplevelse de leverede.
Jeg glæder mig til at se hvor meget listen har ændret sig i slutningen af året.

De to andre er desværre udlånt i øjeblikket..
De to andre er desværre udlånt i øjeblikket..
Advertisements

2 thoughts on “#SortSuperego: 5 bedste bøger jeg har læst i år

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s